fbpx

Speedbådskørekort regler

Speedbådskørekort regler

Her kan du læse regler omkring et speedbådskørekort og hvordan du bedst forholder dig til reglerne. Det kan være du allerede har et certifikat eller på vej til. 

Hvornår skal man have speedbådskørekort?

Du kan sagtens komme på vandet uden at have et speedbådskørekort typisk i en mindre jolle. Men hvis du ønsker at sejle en lidt hurtigere båd, skal du have et speedbådskørekort.

  • Hvis båden er mellem 4 og 15 meter
  • Hvis båden er under 4 meter og har en motor med over 19kW* / 25 hk.
  • Hvis båden er planende

*kW = (bådens længde i meter) ^2 + 3 (hk = kW*1,36) – Hvis din motor er større end resultatet på formlen skal du have et speedbådskørekort.
OBS! Nye regler – ​​fra d. 1. maj 2020 så alle der manøvrerer din speedbåd eller vandscooter skal have et speedbådskørekort eller vandscooterbevis. Tidligere var det nok med en ombord havde et gyldigt certifikat.

Hvad er bøden uden et speedbådskørekort?

Hvis du ikke har et speedbådskørekort og bliver taget, kan det hurtigt løbe op i bøder:

  • Første gang: 3000 kr. i bøde
  • Anden gang: 5000 kr. i bøde
  • Tredje gang: 7000 kr. i bøde

Der kan være forskel på bøderne størrelse afhængig af hvilken kommune sejladsen foregår i, men det bliver bøden kun højere af. Ovenstående bøder er blot minimumstakster.

Regler for redningsveste:

Hvis du ikke har redningsvest ombord, når du sejler, kan det også hurtigt løbe op i bøder. Skipper får nemlig en bøde på 1.000 kr. for ikke at have veste med til alle og i passende størrelser, og derudover 500 kr. i bøde pr. manglende vest ombord i forhold til antal mennesker eller deres alder (fx små børn). Men en ting er bøderne, det kan være farligt at stikke til søs uden en redningsvest. Bøden er igen afhængig af hvilke kommune.

Promillegrænser for at sejle speedbåd

Den 1. april 2006 kom der nye regler om en fast promillegrænse til søs. Loven har både konsekvenser for førere og besætninger på skibe over 15 meter, planende speedbåde, vandscootere og lignende.

Promillegrænsen er 0,50 promille ligesom vi kender det for motorkørertøjer på land. Straffene er gældende ligesom ved spirituskørsel. Det vil sige at bliver du stoppet med en promille på mere end 1,00, vil bøden være en måned nettoløn.

Promillegrænsen gælder for ovenstående fartøjer, er der tale om andre fartøjer er reglerne lidt mere som på en cykel. Hvis du er påvirket i sådan grad, at det ikke er forsvarligt at føre båden, kan politiet udstede en bøde.

Reglerne gælder IKKE når fartøjet er fartøjet til havn eller en sikker ankerplads.

Hvem udsteder speedbådskørekort?

Det er selvstændige sejlklubber som underviser og klargør dig som kursist til både den teoretiske og praktiske prøve, men det er Dansk Sejlerunion, der udsteder selve beviset. Til prøverne vil der komme en uvildig censor fra Dansk Sejlerunion, som indberetter prøverne – såfremt de er bestået.

Regler for sejlads og god opførsel til havs

Der findes mange generelle regler for god opførsel til havs og derfor kan det være en generel god ide at have et certifikat uanset de gældende regler. På et sejlerkursus lærer du nemlig disse uskrevne regler, som blot gør det endnu nemmere for dig at navigere til søs og i havnen. Du kan tage alle former for sejlerkurser hos Sejlgo.

Hvis du specifikt ønsker et speedbådskørekort, kan du få mere information her.

Indholdsfortegnelse